Pia: 26713616
pia.lohse@hotmail.com
Kuld 5
Hapia D kuld
7 hanner og 3 tæver født d 12/3-2019
Mor: Cartagena Windy
Far: Jabina Orkan
17/5-2019
Nu er det vist på tide, at få opdateret og fortalt hvor lopperne er flyttet hen :-)
Debbie ( orange ) er flyttet til Rønne hos Liva og Steffen
Diablo ( beige ) er flyttet til Frederiksberg hos Thomas
Danno ( lilla ) er flyttet til Kalundborg hos Niels-Henning
Dexter ( sort ) er flyttet til Stokkemarke hos Bent og Else
Dixie er flyttet til Roskilde hos Jan og Annette
Django ( blå ) er flyttet til Helsinge hos familien Rosenquist
Djaro ( lysebrun ) er flyttet til Thyholm hos Conny
Darwin ( mørkegrøn ) er flyttet til København hos Thomas
Deedee ( lyserød ) er flyttet til Smørum hos Chloe og Jørgen
Dumbo ( lysegrøn ) er flyttet til Hjortshøj hos familien Reifenstein
Tiden flyver afsted, lopperne er ved at være store og frække :-)
De er begyndt at øve sig i at gø, så der er liv og glade dage når de tumler rundt og er stygge ved hinanden :-)
Der kommer stadig mange mennesker i alle aldre og besøger dem, så det er dejligt.
De har været med på træningspladsen et par gange til stor glæde for både 2 og 4 benede.
Allerød gågade er også besøgt, de 2 benede fik sved på panden og lopperne fik en på opleveren :-)
27/4-2019
17/4-2019
Der kommer rigtig mange mennesker og besøger lopperne, så de får mødt en masse forskellige mennesker, det er skønt :-)
Deres madskåle er fjernet og de får nu alt deres mad spredt ud på jorden/græsset, hvor de skal finde det. De er gode til det :-)
De har været med ude og køre bil flere gange, det tager de rigtig fint. Der er lidt ballade de første minutter og derefter er der ro. De har også været med på træningspladsen ( kreds 82 ), det tog de også i stiv arm.
De har hilst på Jenka og Bimbo ( Mormor og søster ), det gik også super.
Dejlige seje lopper, aktive, nysgerrige, kontaktsøgende og fuld af ballade :-)
12/4-2019
Burene i bilen er blevet hvalpesikret og i dag har de været med ude og køre en tur til dyrlægen for at hente ormekur. De brokkede sig en lille smule de første par minutter, derefter opførte de sig eksemplariske og sagde ikke en lyd :-)
8/4-2019
Det går meget bedre med at være udenfor nu.Det meste af dagen står døren åben, så de selv kan vælge om de vil være ude eller inde :-)
5/4-2019
Lopperne får tit besøg og møder mange forskellige mennesker.
De er så småt begyndt at komme lidt udenfor, vil dog stadig helst være indenfor :-)
2/4-2019
Lopperne trives, vokser og udvikler sig lyn hurtigt. De får tilbudt fast føde flere gange om dagen og bliver bedre og bedre til at spise det. Men synes stadig at mors mad er det bedste :-)
Sikke et svineri når de har spist. Der er mere mad udvendigt end indvendigt på dem :-)
Kønne er de ikke når de er fyldt med både spåner og madrester :-)
29/3-2019
Lopperne har nu hele kravlegården. De fandt hele tiden en vej ud af indhegningen :-)
Tæpperne er skiftet ud med hamp strøelse, som jeg synes fungerer bedre når hvalpene er så store, at de selv kan både det ene og det andet :-) Eneste ulempe er, at der nu er strøelse i hele huset :-)
De har fået halsbånd på. Tøserne er rød, lyserød og orange.
I dag har de fået deres første faste føde og de har haft deres første lille besøg :-)
26/3-2019
Lopperne blev ved med at kravle ud af kassen, så nu er den fjernet og verden er blevet lidt større :-)
Jeg synes det er for tidligt at de har hele kravlegården, så den er midlertidigt delt op indtil de bliver lidt mere mobile :-)
Windy er stadig en super god mor, men hun nyder tydeligvis at få et lille frikvarter dagligt og komme med på træningspladsen.
24/3-2019
Så er lopperne så småt ved at få øjne.
I går fik jeg bygget kravlegården til dem så den er klar når de får brug for mere plads. En af dem fik møvet sig ud af kassen i dag, så det er nok godt at jeg er i god tid :-)
Windy fik lov til at komme med ud at gå spor sammen med de andre 2 i dag og fik sig en spurter på træningspladsen. Det var noget hun kunne bruge. Hun har ikke været med fra ca 1 uge før fødslen :-)
20/3-2019
Hvalpene er blevet registreret hos DKK og fået følgende navne :
Hapia Django,Danno, Dumbo, Djaro, Darwin, Dexter, Diablo, Dixie, Debbie og Deedee :-)
De stortrives allesammen og har næsten fordoblet deres vægt. Windy er stadig en super opmærksom mor.
I dag fik de allesammen klippet spidserne af deres små spidse kløer, mens Windy var ude og gå en god velfortjent tur. Hold op der er mange :-)
Efterhånden som de var blevet klippet kom de i et lille bur så jeg havde styr på hvor langt jeg var nået. Det er allerede svært at holde styr på dem nu, så der skal nok komme gang i den herhjemme snart :-)
Når de er blevet lidt større, får de halsbånd på så der kan kendes forskel på dem :-)
D 16/3-2019
Windy er en super god mor og alle hvalpene trives :-)
D 12/3-2019
Windy har født 7 hanner og 3 tæver. De har det alle godt og er nogle store kraftige basser. Windy er bare en SUPER mor :-)